Om os

SHARECON A/S –Distributør af VPN Netværk og Video

SHARECON A/S er en dansk virksomhed som har specialiseret sig i udvikling, salg og distribution af netværksrelaterede produkter og collaborative videokonferenceløsninger.

SHARECONs video-produkter sælges til en lang række brancher i Norden – videoløsninger primært til finans sektoren, offentlig administration og industri; herunder løsninger til 10 af Danmarks 20 største virksomheder, som eksempelvis Grundfos, LEGO, Nykredit, B&O samt alle lokationer hos SKAT.

SHARECON leverer også bondede netværksløsninger indenfor healthcare, hvor det bl.a anvendes på hospitaler i Region Midt og Region Hovedstaden. Udenfor sundhedssektoren finder netværksprodukterne primært anvendelse indenfor mobil broadcasting til TV, videostreaming på internettet og site-to-site forbindelser til skibe i kystnær trafik samt telemedicin. SHARECON leverer mobile VPN løsninger til video streaming og
broadcasting til bl.a. tv-stationer i såvel Danmark, Finland og Norge, til politi, ambulancer og brandvæsener samt til forsvaret.

Netværk
Hurtig og nem adgang til online tjenester i mobile enheder som f.eks. ambulancer forudsætter en en stabil og hurtig mobil adgang til internettet. Afhængig af krav til båndbredde (f.eks. til video), til oppetid (f.eks. til alarmer) og tidsægthed (realtime) stiller SHARECON det mest effektive netværk til rådighed. SHARECON kan etablere et sikkert Virtuelt Privat Netværk – hvor igennem al kommunikation, hvad enten det er data, billede eller lyd overføres.

SHARECON tilbyder helt unikke multikanal routere, der transformerer op til 6 forskellige WAN forbindelser til én sikker IP forbindelse. Med SHARECONs netværksløsning, kan patienter med f.eks. en telemedicinsk terminal indlægges i eget hjem, med fuld mobil redundant dækning samt
med tilstrækkelig båndbredde, til at sikre, at en højkvalitets videokonference kan gennemføres.

En særlig version af routeren er specielt egnet til installation i f.eks. biler, og opfylder kravene til IP45 for støv, fugt og vibration. Denne router har desuden indbygget WLAN acces punkt og ”forvandler” dermed f.eks. en ambulance til et rullende hotspot.

SHARECONs netværksløsning er baseret på produkter fra vores tyske partner Viprinet.